Design af
tryksager
Der er ingen tvivl om, at verden bliver mere og mere digital. Det betyder dog ikke, at du skal glemme alt om tryksager. Der er nemlig stadig brands og virksomheder, hvor tryksager, såsom visitkort, brochurer og flyers, kan være en fordel. Har du eksempelvis nogensinde modtaget en pakke, hvor der er en lille håndskreven hilsen på et postkort? Eller måske du er stødt på en flyer med et event, du ellers ikke ville have set. Det kan også være, at du er håndværker og har brug for nemt og hurtigt at kunne give potentielle kunder et visitkort.
Så selvom verden er blevet langt mere digital, Skal du ikke afskrive tryksager. Hos A Pretty Good Company kan vi hjælpe dig med at designe flotte tryksager, der passer til din visuelle identitet. Det er nemlig vigtigt, at det hele spiller sammen, og den røde tråd holdes i al markedsføring og kommunikation.
Hos A Pretty Good Company tilbyder vi en verden af muligheder, når det kommer til tryksager. Lad os her tage et kig på, hvad nogle af dine mange muligheder er.
Visitkort og postkort
Visitkort og postkort er en god måde at dele dine kontaktoplysninger med dine kunder. Flere virksomheder vedlægger et kort ved deres tilbud eller stikker det til kunden efter den første indledende samtale.
Notesblokke og -bøger
Ved at personliggøre dine notesblokke og bøger, lader du din kunde se, at du går op i detaljen. Vi har bl.a leveret notesbøger med logo til flere håndværkere, der bruger bøgerne til at notere opmålinger og kundens breif.
Foldere og flyers
Flyers og foldere er en super god måde at få dit budskab bredt ud. Og så er det tilmed en billig løsning. Virksomheder bruger ofte flyers og foldere, når de skal ud med en kampagne eller til kundehvervning.
Magasiner, brochurer og bøger
Vi har blandt andet produceret og udgivet familiemagasinet Yolly. Med vores indgående kendskab og store forståelse for denne type opgave kan vi helt sikkert også skabe det helt rigtige produkt for dig og din virksomhed.
Klistermærker og stickers
Klistermærker og stickers kan fås i flere størrelser, udskåret eller på rulle. Vi ser ofte virksomheder bruge klistermærker til at sætte på deres webshop pakker eller takeaway bokse. Kontakt os for at høre mere.
Plakater i alle formater
Plakater kan laves i flere forskellige materialer og kan bruges til væggen på kontoret eller til at markedsføre et arrangement. Vi kan stå for design og produktion og kan guide dig til det helt rigtige materialevalg.
Et magasin og en god kop kaffe
Nogle vil måske nok påstå, at tryksager er døde, men tænk over, om det nu også er helt sandt et øjeblik. Er der ikke noget særligt over at sidde med en god kop kaffe og et magasin i hånden? Er der ikke noget helt særligt ved følelsen af papir? Duften af tryksværte? Og følelsen af at bladre i en fysisk brochure? Det er en følelse, som din telefon, tablet eller computer nok aldrig vil kunne give dig.
Selvom vi elsker digitale produkter og sociale medier, vil tryksager altid have en ganske særlig plads i vores grafiske hjerter. Der er altså bare noget særligt ved at få stukket et visitkort i hånden, sidde med en brochure i receptionen eller modtage et postkort.
Så skal vi ikke blive ved med at trykke på papir bare lidt endnu?
Her du en forespørgelse til tryksager?
Udfyld kontaktformularen eller kontakt os på